I en session hos mig starter vi med at tale om hvorfor du er kommet, og hvad dine ønsker til behandlingen er. Når du kontakter mig første gang, vil jeg fortælle dig hvilken behandling hos mig du vil få mest ud af. Jeg vil også fortælle dig hvis jeg ikke føler jeg er den rette, og anbefale dig hvad der kunne passe bedre til dig hvis det skulle være tilfældet at det ikke er mig.
Jeg arbejder ud fra et holistisk perspektiv, hvor alting hænger sammen, og hvor krop, sind og sjæl skal være i balance, for at man kan blive den bedst fungerende udgave af sig selv.
Hvis du har bestilt ren clairvoyance eller afdøde kontakt vil jeg alligevel i de fleste tilfælde anbefale dig at vi kombinerer det med healing. Det er ikke altid nødvendigt at du ligger på briksen, men jeg vil altid spørge dig om det er ok at vi kombinerer med healing så jeg kan støtte processen og beskederne i at lande og integrere i din krop. Dette har jeg gjort efter at have afholdt mange clairvoyancer hvor der blev givet meget dybe beskeder og taget hul på dybe traumer og det er min erfaring at jeg hjælper dig bedst når jeg får lov at støtte dig samtidig når det bliver dybt. I sidste ende vil det naturligvis altid være dig der bestemmer præcis hvad du ønsker dig 🙂
I en healingssituation starter jeg ud med at stå ved dine fødder og mærke balancen i hele dit system. Jeg vil fortælle dig om det jeg mærker, oftest vil det være en meget markant følelse eller billede der træder frem og det vil altid være det vi tager udgangspunkt i. Det er den følelse der “fylder” mest i dig, i forhold til at nå det mål eller ønske du har til behandlingen. Jeg “taler” med din krop via mine clairvoyante evner, og stiller ind på dine energier ved at se billeder, føle dine følelser og høre de beskeder og guidance der er til dig. Beskederne er fra guider, ærkeengle og andre væsner der arbejder i energierne, og indimellem er der også pårørende med. Jeg healer som kanal for disse hjælpere, og med mine egne intuitive teknikker som inkluderer krystal værktøjer, TFT/EFT og kinesiologiske værktøjer, Bach, æteriske olier, homøopati og Aura Soma.
De hjælpemidler jeg benytter i mine behandlinger, fungerer alle som bestemte vibrations eller frekvens holdere. Det gælder både krystaller, Bach og homøopati, æteriske olier samt Aura Soma, som samtidig også åbner op for at kunne ændre minderne i det limbiske system i hjernen. Alt sammen for at fremhæve en bestemt vibration som enten forløser eller tilføjer og understøtter healingen.
Jeg kanaliserer altid inspiration, løsninger og værktøjer til dig som du kan (eller helst skal) bruge derhjemme imellem sessionerne. Nogle gange kommer der mange gode råd, andre gange få og vi samler altid op på de konkrete ting der skal gøres når vi afslutter sessionen, og aftaler til næste gang præcis hvordan det skal foregå. Du vil oftest få støtte eller hjemmearbejde med dig når du går 🙂
Behandling af børn
Hvis du søger behandling til et barn, kan jeg i mange tilfælde hjælpe på afstand uden dit barn skal med og involveres for meget i processen. For børn op til 7 år anbefaler jeg i de fleste tilfælde fjernhealing. Børn healer oftest enten på deres egen karma som betyder tidligere liv, eller på dig som forælder. Derfor kan det oftest give mening at du også bestiller en tid til dig selv.
Behandling af voksne
For voksne laver jeg kun fjernkonsultationer efter vi har mødtes første gang hos mig. Derefter har jeg mulighed for at vurdere om du vil tage godt nok imod på fjernkonsultation eller det er nødvendigt med en fysisk healing. Det er det oftest i et godt stykke tid som voksen især hvis man ikke er vant til at blive healet. Det kræver koncentration og fokus at kunne modtage en healing når man ikke er fysisk tilstede. Hvis man kan overgive sig til healingen vil en fjernkonsultation fungerer ligeså fint som en alm. konsultation. I visse tilfælde tilbyder jeg også fjernbehandlinger mens du laver noget andet, hvor du modtager en lydfil, og mærker healingen mens du ligger i ro og fred derhjemme. Clairvoyance kan altid laves som fjernkonsultation.